Historisk: Champagne, fra Wikipedia.dk
Champagne, fra Wikipedia.dk
Før 1800-tallet
Vine fra det franske distrikt Champagne var allerede kendte ved udgangen af 1400-tallet. Både kirker og klostre havde vingårde tilknyttet, og munke producerede vin til brug ved nadveren. Franske konger blev kronet og døbt i byen Reims, der ligger i Champagne-distriktet. I disse forbindelser blev der drukket vine fra distriktet. De fleste konger nød den lette og friske vin og medbragte den som gave til andre monarker i Europa. I det 17. århundrede blev vine fra Champagne drukket ved festligheder i flere europæiske lande. Briterne drak megen mousserende vin og var faktisk de største forbrugere af vine fra Champagne.
De første udgaver
De første udgaver af mousserende vine, der var tilgængelige til andet brug end kirkelige handlinger, blev produceret i distriktet Languedoc omkring år 1535, men hvornår og hvornår de første udgaver blev produceret, vides ikke. Både Rusland og England kan med en vis ret hævde at have opfundet den mousserende vin[1]: Der er dokumentation for, at englænderne og russerne i slutningen af 1400-tallet tilføjede sukker og melasse (en slags sirup), til kirkens vin, importeret fra Frankrig og Italien og hældte det på flasker. Briterne konstruerede i den forbindelse en ny type flasker, der - i modsætning til de ellers anvendte - bedre kunne modstå trykopbygningen ved fermenteringsprocessen.
Dom Perignon
Den almene opfattelse af, at det var munken Dom Perignon, der opfandt champagnen, er forkert. Han var den første til at studere og dokumentere processen og bibragte nye og mere effektive produktionsmetoder og materialer. Et af de mest betydningsfulde bidrag var ståltrådsnettet, der holder korkproppen på plads, således at den ikke skydes af under fermenteringsprocessen.
Ikke et uheld
En anden udbredt teori er, at champagne blev opfundet ved et uheld, men dette er aldrig blevet bevist. På et tidspunkt i slutningen af 1600-tallet havde russerne opfundet en metode, hvormed der blev tilsat ekstra, bundet luft, der kunne frigøres under fermanteringsprocessen. Det gav et mere ensartet resultat, og omkring år 1700 var champagne meget tæt på det, vi kender i dag.
1800 til i dag
Fabrikanterne tillagde deres produkters historie og identitet stor værdi. Det handlede om at associere champagnen med adelen og kongehuset og gennem en for den tid aggressiv markedsføring, begyndte verden langsomt at knytte champagne til festligheder og betragte den som en luksusvare. Det skete i en tid, hvor den højere middelklasse var hastigt voksende, og hvor der hele tiden var behov for nye metoder til at højne sig selv socialt. Champagnens "duft" af adelighed gjorde netop dette.