​Medlemmer af Confrérie du Sabre d'Or DK er mennesker, der nyder champagne og fester. Og har man én gang prøvet at sable en flaske champagne, kan man ikke lade være med at gøre det igen og igen. At åbne en flaske champagne på normal vis efter sabling, virker ufestligt.

​Om Sabre d'Or

Jean-Claude Jalloux, berømt restauratør i Apremont i Frankrig, startede i 1986 La Confrérie du Sabre d'Or, hvor man kunne lære at sable, som man gjorde det på Napoleons tid.

Man brugte en kopi magen til infanterisablen i Napoleons hær, der "sablede" mange flasker champagne, når hæren festede. Men festen sluttede brat i Waterloo i juni 1815 med Napoleons nederlag, hvor sejrherrerne fordelte sablerne imellem sig.

Sablen blev derpå anvendt som infanterisabel i den preussiske hær.

Ved ombevæbningen af den danske hær i 1854 blev sablen under navnet fodfolksabel, udleveret til soldater, der ikke var bevæbnet med gevær.

Traditionen var blevet glemt, men Jean-Claude Jalloux besluttede, at introducere den igen. I de forløbne år har mere end 32.000 personer på verdensplan lært at sable, og siden er Confrérie du Sabre d 'Or blevet meget stor og tæller i dag flere hundrede afdelinger over hele verden : Tyskland, Belgien, Schweiz, Luxemburg, Italien, Danmark, Holland, Sverige, England, Tjekkiet, Polynesien, USA, Canada, Japan, Malaysia, Vietnam, Thailand, Mauritius.

En gang om året afholdes den internationale Grand Chapitre, der normalt foregår i Frankrig, i Reims eller i Deauvilles Casino. Der mødes ca. 200 mennesker fra hele verden til en fantastisk festlig aften. Man skal være "Sabreuse/ Sabreur", dvs. at have sablet en flaske i Confrérie du Sabre d 'Or , for at kunne deltage.

Efter at være ”Sabreuse/ Sabreur” kan man stige i graderne til "Dame Chevalier/ Chevalier". Den højeste grad er "Commandeur".

Confrérie du Sabre d 'Or DK afholder foruden den årlige store, elegante fest, Grand Chapitre også en række andre spændende arrangementer, der står i champagnens tegn.

De fleste begivenheder begynder med sabling, som vi bestræber os på at afholde i omgivelser, der på alle måder komplimenterer de forskellige champagnehuse.

Bliv medlem >

Titulering af medlemmer

​Dame Sabreuse / Sabreur - titel tildeles ved 1. sabling af 75 cl. champagne


Dame Chevalier / Chevalier

- titel tildeles ved sabling af champagne, 75 cl.


Dame Officier/ Officier

- titel tildeles ved sabling af magnum champagne, 1,5 l.


Commandeur

- titlen tildeles ved sabling af jeroboam champagne, 3 l.

​Ambassadør Yvonne Kubach, 

Frederiksborggade 26. 5. th,

1360 København K

Confrérie du Sabre d’Or

​DK

​Tel: +45 2070010

facebook-ikon instagram-ikno